fbpx

Impro.nu

Impro.nu

Impro.nu sætter improvisation på dagsordenen hos den enkelte, i virksomheder og i samfundet generelt.

Med udgangspunkt i improvisation i mundtlig retorik hjælper impro.nu virksomheder, kommuner og privatpersoner med at gå mere improviserende til værks, når de udvikler, realiserer og kommunikerer deres budskaber, visioner og idéer.

Hos Impro.nu anvendes improvisationsteknikker til at løfte og løse en bred vifte af opgaver inden for kommunikation, idéudvikling, strategi, ledelse og samarbejde.

Teknikkerne er baseret på nyeste forskning og ældste teori inden for både retorik-, musik- og hjernevidenskab og kræver ingen særlige forkundskaber – andet end en god portion nysgerrighed, træning og tålmodighed.

Impro.nu – hvis du vil blive bedre til at udnytte fortiden, være i nutiden og gribe fremtiden.


Lis Raabjerg Kruse

Lis Raabjerg Kruse har stiftet Impro.nu i 2016 med ønsket om at skabe et bæredygtigt alternativ til den eksisterende rådgivning og undervisning, der findes inden for mundtlig kommunikation og retorik. Lis er cand.mag. i retorik med tilvalg i entreprenørskab og er konservatorieuddannet saxofonist.

Med baggrund i både musik- og retorikvidenskab har hun et indgående kendskab til improvisation – både som kunstnerisk metode til at udtrykke sig, som retorisk virkemiddel til at brænde igennem med sine budskaber og som kreativt værktøj til at skabe idéer, der følger med fremtiden.

Lis er erfaren underviser, udøvende jazzmusiker og forfatter til bogen Retorisk improvisation. Hun er desuden tidligere ekstern lektor i retorik på Københavns Universitet.