Impro.nu

Et skræddersyet kursus i retorisk improvisation tilrettelægges efter dine behov.

Står du med en specifik problemstilling eller en case, hvor improvisationstræning kunne være løsningen? Eller er du nysgerrig efter at høre, hvordan træning i retorisk improvisation kan berige din professionelle praksis? Så kontakt Impro.nu for en uforpligtende snak.

Nedenfor finder du nogle eksempler på, hvordan Impro.nu og retorisk improvisation har hjulpet virksomheder og personer med at fremme kreativitet, dialog og kommunikation.


 

Statens farverSTATENS KUNSTFOND: Diversitet og retorik
Impro.nu var keynote speaker på Statens Kunstfonds konference om diversitet i dansk musikliv i Dansehallerne i København. Budskabet til de over hundrede fremmødte var, at virkeligheden – og den kønsmæssige ubalance – starter i sproget og i måden, vi taler om og med hinanden på. Kun ved at løsne op for vanetænkningen og stivnede strukturer i sproget kan vi for alvor løsne op for udfordringerne – og det kræver mod, dialog og improvisation.

“Tak for fantastisk oplæg på Kunstfondens konference i går! Virkelig inspirerende og tankevækkende” – Konferencedeltager


værdiarbejde_procesGRAMEX: Strategi og kommunikation i øjenhøjde
I Gramex ønskede de at opdatere deres kommunikationsindsats og -strategi til en version 2.0.
Gennem et længerevarende forløb har Impro.nu undervist og rådgivet kommunikationsafdelingen i, hvordan de målretter deres kommunikation og kommunikerer i øjenhøjde. Her har improvisationen været omdrejningspunkt i alt fra idéudvikling til skriveprocesser og værdiarbejde. Forløbet har indeholdt otte forskellige moduler, hvor vi har arbejdet med mundtlig formidling, argumentationsteknik, interviewteknik, kreative og effektive skriveprocesser, digital retorik og intern værdikommunikation. Sidstnævnte resulterede i nogle farvestrålende og funktionelle ølbrikker! (billedet)

“Lis er en særdeles dygtig og strategisk tænkende kommunikator” – Underdirektør, Gramex

“Super spændende og inspirerende forløb, hvor der blev arbejdet med en masse relevante emner, der tager udgangspunkt i den enkeltes behov. Det har virkelig skabt et rigtigt godt grundlag for at kunne videreudvikle sine egne kompetencer” – Konsulent, Gramex


 

Baresso_bordBARESSO: Ledertræning og mundtlig formidling
Hvordan brænder man igennem og leverer sine budskaber på en troværdig og overbevisende måde? Improvisation er et af de vigtigste redskaber, når ledere skal engagere og motivere sine medarbejdere. Impro.nu har skræddersyet et forløb i mundtlig formidling til ledere i kaffekæden Baresso. Her er kaffen sort og snakken snorlige!

“Jeg synes ikke, at der var noget, der kunne have været gjort bedre! Jeg blev udfordret og fik både den praktiske træning og teorien bagved” – Kvalitet- & logistikchef, Baresso